Om Glostrup Boligselskab
3000bolig lejemål
Mål & Visioner
Glostrup Boligselskab er en selvejende almen boligorganisation, stiftet i 1943 med det formål at opføre og administrere boliger, som alle kan bo i på tværs af alder og økonomiske skel. I dag administrerer vi næsten 3.000 bolig- og erhvervslejemål i Glostrup kommune, samt en række selvejende og kommunalt ejede ældreboliger.
Vi arbejder for at sikre en forsvarlig og effektiv drift af vores afdelinger, og at de er økonomisk og socialt velfungerende samt i en fysisk god stand. Vi fokuserer på at skabe boligafdelinger, hvor der er plads til forskellighed, og hvor beboerne kan føle sig trygge. Det er vigtigt for os at være et selskab, hvor medarbejderne er glade for at være, og hvor beboerne har lyst til at engagere sig politisk og skabe et velfungerende beboerdemokrati.
Vores mission er at skabe trygge, velvedligeholdte boligområder med godt naboskab og attraktive boliger til livets forskellige faser til en konkurrencedygtig pris.





Historie
Glostrup Boligselskab er en selvejende almen boligorganisation, der blev stiftet i 1943 af brave mænd i Glostrup under ledelse af den daværende sognerådsformand Valdemar Hansen med det formål \" at erhverve godt beliggende Byggegrunde for derpaa at opføre og administrere Beboelsesejendomme med Lejligheder, svarende til den mindrebemidlede Befolknings Behov \". Efter de nugældende vedtægter er organisationens formål at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger. I Glostrup kommune har Glostrup Boligselskab næsten 3.000 bolig- og erhvervslejemål. Glostrup Boligselskab administrerer desuden en række selvejende og kommunalt ejede almene ældreboliger.
Se alle vores afdelinger her.
Vil du vide mere? Tryk her.
Vil du vide mere:
Se underside her.
Beboerdemokratiet
I Glostrup Boligselskab er vi kendetegnet ved et stærkt og engageret beboerdemokrati, der igangsætter at små og store beslutninger føres ud i livet. Alle beboere har en vigtig stemme og kan præge udformningen af deres afdeling. De valgte beboerdemokrater lægger mange timers arbejde i at skabe nogle velfungerende afdelinger for de øvrige beboere. De valgte i organisationsbestyrelsen sætter i samarbejde med vores direktør en retning for selskabet, som også rækker ud til andre aktører i Glostrup og de omkringliggende kommuner.
Organisationen
Organisationsdiagram
Læs mere om strukturen i vores organisation her. Tryk på overskriften hvis du vil vide mere.
Medarbejdere
Oversigt over alle medarbejdere i Glostrup Boligselskab. Tryk på overskriften hvis du vil vide mere.

